Da amterne i 2007 blev nedlagt, overtog Naturstyrelsen ansvaret for Vejlen på Tåsinge. I de mellemliggende år og ind til nu, har der ikke været de store tiltag i området udover aftaler omkring afgræsning og vedligeholdelse af hegn.
De senere år har det været et voksende problem, at vandstanden i Vejlen er steget. Om det skyldtes, at det generelt er blevet fugtigere, eller at den gennemsnitlige vandstand i havet uden for slusen er steget, så vandet ikke kunne komme ud, er der mig bekendt ingen forklaring på. Det har dels været et problem for bønderne til de omliggende markarealer, at vandet stod op her, men også et problem fordi kreaturerne, der skulle afgræsse engområderne i Vejlen, ikke ville ud på arealerne, da de ofte stod under vand. Det, som skulle være fugtige enge med græsser og urter, var ofte mudrede sumpe dækket af vand.
Et lige så stort problem var at mange reder af ande- og vadefugle ofte blev oversvømmet og gik til i forårsmånederne, hvis der kom lange fugtige perioder.
Pumpestationen set inde fra Vejlen.
Efter en del års tovtrækning mellem lodsejere og Svendborg Kommune, om hvem der skulle finansiere tiltag for af afhjælpe problemet, har Naturstyrelsen nu etableret en pumpestation ved dæmningen. Dette er blot et af tiltagene, som Naturstyrelsen har i støbeskeen omkring Vejlen - både med henblik på at forbedre forholdene for fuglene men også for de besøgende. Pumpestationen er det først tiltag, så lad mig nøjes med at omtale det, indtil de resterende bliver aktuelle.
Som flere allerede har bemærket, både lokalboende og ornitologer, har pumpen kørt i en korte periode nu - og de seneste dage også været urolige over, hvor lav vandstanden var blevet i Vejlen. Vel kun den halve vandoverflade var tilbage.
Måske har det konsulentfirma, der har vejledt Naturstyrelsen omkring hvilken kote, vandet skulle stå i ikke helt haft styr på det - men da Naturstyrelsen blev kontaktet i går, stoppede de pumperne, og jeg regner med, at de efterfølgende vil få rettet ind til det optimale niveau. Selv efter lang tids tørke er der dog stadig tilstrømning til Vejlen fra oplandet, så jeg regner med, der kommer en hurtig bedring.
Vejlen set fra dæmningen.
Optælling den 20. april
Tilfældigt havde jeg planlagt en optælling i Vejlen netop i dag - så velvalgt, både pga. et strålende vejr, og samtidig en oplagt mulighed for at besigtige konsekvenser af den ekstrem lave vandstand. Selv ikke i den meget tørre sommer i 2018, var her så tørt - så en unik situation her på lokaliteten.
Kigget ind over området ved parkeringspladsen i øst afslører området uden vand. Her hvor der normalt ligger svømmeænder, og de første vadefugle burde have indfundet sig, var der tørt og øde, og kun to par Grågæs med gæslinger var at se.
De første gæslinger.
Dog er der liv over rørskoven. Vejlens Rørhøgepar er godt i gang med forberedelserne til en ny ynglesæson.
Hunnen tager en slapper i en hyldebusk tæt på redestedet, mens hannen knokler med redemateriale og kommer med godbidder i form af en Markmus til fruen.
Den sædvanlige udsigt fra tårnet er forvandlet fra et kig over en vandflade til noget, der ligner Vadehavet ved ebbe. Kun få andefugle ligge i denne ende af Vejlen, men vaderne tiltrækker til gengæld et stort antal vadefugle, som netop i disse dage er på vej nord over. Både Hvidklire, Sortklire, Svaleklire, Tinksmed og Mudderklire fouragerer derude, og et pænt antal Rødben og Viber, sikkert nogle af Vejlens ynglepar, er mellem dem. En enkelt Vandrikse drister sig ud på vaden. Længere ud hvor den mudrede flade afløses af vand er et mylder af Klyder, og optalt bliver det til 58 stk.
Klyderne er talrige på lokaliteten i år, så det er et håb om, at de kan etablere sig er som ynglefugl som i tidligere tid.
En pludselig larm fanger min opmærksomhed - ud på vaden foran tårnet er der gang i den. De to små præstekraver, som har holdt til her i en god uges tid, har fået besøg af en rival, og der bliver kæmpet om fruens gunst.
Der er lagt op til kamp.
Men den ubudne bliver smidt på porten, og familieidyllen er genoprettet.
Der er liv i rørskoven omkring tårnet. Rørspurve synger lystigt fra tagrørenes toppe og fouragerer jævnligt på mudderbanken ud for tårnet - en adfærd jeg sjældent har set.
Jævnligt kommer en eller to Skægmejser forbi og et af de sjældne øjeblikke, hvor man kan fange den med kameraet, bliver en af dagens højdepunkter.
En lille skønhed i rørskoven.
På vej tilbage fra tårnet glider en ung Havørn ind over - højt, højt oppe, men alligevel en oplevelse som tæller, selvom det efterhånden er hverdagskost.
Og en Husmår, afgået ved døden, ligger ved stien. Sikker godt for mange fugleunger derude i Vejlen. Men alligevel et betagende dyr, så perfekt skabt. En stor muskel af en mørbrad med fire ben og tænder - det absolutte design.
Husmår - den gik glip af nogle af Vejlens fugleunger.
Optællingen forsætter fra dæmningen og i den vestlige ende af Vejlen. Stadig godt 600 Troldænder trods manglende vand. Men påfaldende at de mange lappedykkere helt er væk. For tre uger siden var her 10 par Toppede Lappedykkere og flere par af Lille og Gråstrubet. Lad os håbe, de vender tilbage med vandet.
Endnu et par Rørhøge letter fra rørskoven på nordsiden af havnen uden for Vejlen. Der er pjank i luften og helt sikkert endnu et par.
Amoriner i luften over rørskoven.
Et stykke inde på Vejlens sydside ligger en lille høj, “Trundehøj”, et udmærket sted at overskue den del af området, som ikke kan ses fra tårnet. De sidste fugle bliver talt, mens en Grønspætte flyver over fra Vornæs skov og et hav af små sangere muntrer sig i krattet bag mig. Trundehøj - eller “Trunde” siges at være et gammelt ord for Trane - så mon ikke den har været her engang. Og måske den vender tilbage med den fremgang arten har. Andre siger dog, at en Trunde er en nisse eller lignende - så tiden må vise, hvem der kommer først tilbage.
Udsigten fra Trundehøj ved “lavvande”.
Og som en lille afsluttende oplevelse på en god dags optællinger har en Spurvehøg slået en due på en mark tæt på Vejlen.
Tekst og foto: Poul V. Rasmussen.
