Af Esben Eriksen
Lørdag den 7. august havde jeg studeret tidevandstabellen. Af tabellen kunne jeg aflæse, at der ville være maksimalt lavvande i Kerteminde kl. 18.14. Så mon ikke det også var tilfældet for Fællesstranden ved Fyns Hoved med mulighed for en masse vadefugle?
Toppet Skallesluger med små unger ved Holckenhavn den 19. juli 2021. Foto: Susanne Strunk
Der var pænt med Alm. Ryler og Store Præstekraver, men efter grundigt gennemsyn af vaderne kunne jeg konstatere, at der ikke var noget specielt i mellem. I denne lukkede kreds vil jeg godt afsløre, at det var Mongolsk Præstekrave og Hvidrygget Ryle, som stod på ønskesedlen, men Fællesstranden var ikke i gavehumør.
Jeg blev dog en del klogere på turen, og det har jo mig bekendt aldrig skadet nogen. Til min store overraskelse så en Toppet Skallesluger hun med meget små unger – endda ganske mange unger. Både antallet af unger, som den stolte mor fremviste, og det sene tidspunkt på året undrede mig. Hjemme igen måtte jeg derfor studere litteraturen. I bogen "Fugle i Danmark" af Hans Meltofte og Jon Fjeldså, var der hjælp at hente.
Heri kunne jeg læse, at Toppet Sallesluger er den andefugl i Danmark, der yngler senest på året. Den lægger først æg i i slutningen af maj, mens de fleste først lægger æg i juni. Nogle kuld påbegyndes først i juli. Rugningen varer 31-32 dage, således kan man støde på helt nyudklækkede unger i begyndelsen af august.
Ungerne klarer sig selv i forhold til at finde føde, mens hunnen vogter nidkært over sit afkom. Det kan fører til kampe med andre hunner, hvorved unger fra andre hunner både kan blive dræbt, men også overtages af en anden hun Således kan man støde på hunner med endog meget store kuld. Man har set hunner med op til 50 unger. Det almindelige er dog 8-10 unger.
Dagens Toppede Skallesluger var langt over normalen med sine 23 unger - tæl selv efter i videoen. Det er derfor sandsynligt, at ikke alle unger var hendes eget afkom. Det store kuld var dog glædeligt, da vi trænger til flere Toppede Skallelugere, da bestanden i Danmark er faldende. Bestanden som helhed må dog betragtes som stabil, da arten går frem i fx Finland. Kuldet i Fællesstranden kan om nogen nynne med på Shu-bi-dua: "Vi var en kæmpe børneflok".
