Af Niels Bomholt
Det var sne og frost, så dette års punkttæling var for en gangs skyld vinterlig. Jeg havde i sin tid, i 1976, lagt en rute rundt i Fiskerup Skov til den årlige punkttælling. Men kun ganske få gange har det været snedækket. Og da vi som regel gennemfører den i juledagene, er det jo smukt med noget julesne.
Ruten i Fiskerup Skov, som er Fyns største sammenhængende skovområde.
På det første punkt hørtes ravn, fuglekonge og bogfinke og 6 grågæs fløj over. Ravnen er den mest markante ændring, der er sket gennem årrækken. Der gik 13 år inden den første ravn blev noteret her, og først fra 2004 og fremefter blev den set hvert år. Sidste år havde vi dem på alle 10 punkter.
Punkttællingernes primære formål er jo at opnå viden om den langsigtede bestandsudvikling for de almindelige fugle. Ved punkt tre er der nogle egetræer, og her er der altid nogle mejser, og i dag var der både musvit, sortmejse, sumpmejse og halemejse foruden fuglekonge og stor flagspætte – dejligt.
Musvitten pynter på hver en gren. Foto: Pixabay
Ved hvert punkt står vi nøjagtig 5 minutter og tæller det der ses og høres. Her hjælper den moderne teknik os med en timer på smartphonen, som bibber efter præcis 5 minutter. Tidligere var det armbåndsuret og sekundviseren, som styrede det. Det kunne nemmere gå galt. Et andet sted i skovene et stykke væk var der heftig skyderi. En fasanjagt var i gang. En stor mængde nyligt udsat fjerkræ bliver gennet hen over en flok jægere. Jeg kan ikke forstå at den slags kaldes jagt.
Så kom vi til punkt 5, der ligger ved den østlige ende af Nørresø. Søen var tilfrossen, så det gjorde jo optællingen noget lettere dette år. Ved dette punkt havde jeg engang den pudsige oplevelse, at møde Erik Ehmsen. Han var også ude på sin rute og tilfældigvis havde vi begge lagt et punkt her. Jeg er dog ikke sikker på, vi fik noteret helt de samme fugle. På skovvejen længere fremme var der et par flotte kernebidere, desværre var det uden for et punkt, så de tæller ikke med på årets tælling.
Punkt 9 valgte jeg i sin tid, fordi der var et fint udsyn ud over en lavning med nogle unge graner. Jeg tænkte så ikke over, at graner har det med at vokse op og spærre for udsigten. Men de blev så store, at de kunne fældes, og nogle nye er plantet. Så nu ser skovlandskabet igen ud, som for 46 år siden – ak ja tiden går.
Der var ikke tid til at genlæse H.C. Andersens "Grantræet" under punkttællingen, men yndigt så det ud. Foto: Lilly Sørensen
Traveturen rundt er i alt på 9 km. så ovenpå dette var det rart at komme hjem og få noget frokost. Vi fik noteret 22 fuglearter på punkterne. Men antallet af de enkelte fuglearter var ret lavt i år. Og det er bekymrende. For ifølge de fynske ringmærkere viser også den standardiserede CES-ringmærkningen en tilbagegang på 40% hos de almindelige sangfugle. Så det er spændende hvad 2022 byder på.
Den gode nyhed er, at du stadig kan nå at melde dig til en rute. Vinterfugletællingen stopper 20. januar, og senere kommer så også forårstællingerne.
