Julen står for døren, det samme gør Corona (og svigermor står uden for døren), men vigtigst af alt så står vinterpunkttællingerne for døren, og tællingerne starter nu, så rigtig god fornøjelse ude i naturen.
Punkttælling - kort fortalt
Vinterfuglene tælles i perioden 20. december - 20. januar.
Ynglefuglene tælles i perioderne 15. marts - 30. april, 1. maj - 15. juni og 20. maj - 10. juli (sidstnævnte periode gælder kun nattællinger).
Fuglene tælles således 1-4 gange om året ved hjælp af punkttællingsmetoden. Hver optæller fordeler 10-20 punkter (dog ned til 5 punkter på nattællinger) på en rute i naturen og tæller alle fugle set og hørt på hvert punkt i løbet af 5 minutter. Det hele gentages året efter. En typisk punkttælling tager 3-4 timer, afhængigt af hvilket transportmiddel, man anvender. Der tælles årligt på ca. 400 ynglefugleruter landet over.
Stor Skallesluger, en af vores vintergæster. Foto: Geert Mørk.
Hvorfor tælle fugle?
Fugles tilstedeværelse, fravær og bestandsudvikling kan fortælle os om de biologiske konsekvenser af den måde, vi forvalter vores landskab på. Ved hjælp af fugletællinger er det muligt at følge effekterne af menneskets påvirkning af naturen og samfundets indsats for at beskytte natur og miljø.
Fugletællinger i DOF’s punkttællingsprogram er en af de DOF-aktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne "Tal om natur og miljø" fra Danmarks Statistik og "Miljøindikatorer" fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens "rød- og gullister" over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark. Desuden indgår data fra punkttællingerne i et fælles-europæisk indeks, der udarbejdes for at beskrive og sammenligne bestandsudviklingen for de enkelte arter i forskellige områder af Europa.
Når du fra radio, fjernsyn eller aviser f.eks. hører, at Stæren, Gråspurven og Viben er gået tilbage, er det næsten hver gang viden, der stammer fra punkttællingerne.
Hvis ikke vinteren bliver for kold, kan man træffe Viben på nogle vinterpunkttællingsruter. Foto: Flemming Johansen.
Baggrunden for punkttællingsprogrammet
Punkttællingsprogrammet handler om overvågning af fuglebestande. DOF har formuleret en overvågningsstrategi, hvor nøgleordene er "arter", "lokaliteter" og "levesteder" - Punkttællingerne indgår i de dele af strategien, der vedrører "arter" og "levesteder". Punkttællingsprogrammet startede i 1975 med vinterfugletællinger, og i 1976 taltes for første gang ynglefugle. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsprogrammer i Europa. Det bærende element i punkttællings-programmet er de frivillige optællere, der udfører tællinger under vejledning af lokale koordinatorer fra DOF’s lokalafdelinger. Punkttællingsprogrammet koordineres fra Fuglenes Hus, i samarbejde med de lokale amtskoordinatorer og i samråd med en faglig følgegruppe bestående af folk fra forskningsverdenen og myndighederne.
Formål med punkttællingsprogrammet
Formålet er at indsamle data om de danske fuglebestande, og anvende disse data i forbindelse med beskyttelse af Danmarks fugle og natur og i videnskabelige sammenhænge. Til forskel fra de fleste andre fugleundersøgelser, fokuserer punkttællingerne på almindelige fuglearter. Ved hjælp af punkttællinger kan man følge bestandene af selv meget talrige arter som f.eks. Solsort og Bogfinke. Når fugle øges eller mindskes i antal, betyder det mange gange, at noget i vores natur forandrer sig. Ved hjælp af punkttællingerne er man f.eks. blevet opmærksom på, at Viber og Sanglærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland. Punkttællingsprogrammets vigtigste opgave er at slå alarm, før det går galt!
Læs meget mere om punkttællinger her.
Lyst til at deltage – kontakt en af nedenstående
Fyns punkttællingskoordinator Organisatorisk projektleder
Henrik Kingo Andersen Thomas Vikstrøm, Fuglenes Hus
Mobil: 2860 3392 Mobil: 3328 3822
Mail: kingoand@webspeed.dk Mail: thomas.vikstroem@dof.dk