Af Søren Gjaldbæk
Der var 19, der påbegyndte efterårets boligbirding - de bidrog med 1315 indberetninger til DOF Basen af i alt 175 arter. En enkelt deltog blot en dag, og er udeladt af statistikken i dette opslag.
Sortmejse - den var der udover Helene Demant Waldhorn kun en mere, der havde. Denne er fra undertegnedes have, hvor den desværre udeblev i 2021. Foto: Søren Gjaldbæk.
Som man måske husker donerede DOF Fyn et gavekort på 300 kr. til Naturbutikken, som skulle tildeles efter lodtrækning blandt de deltagere, der havde mere end 30 arter på deres liste - det krav honorerede 15 af deltagerne. Vinderen blev Helene DKun to boligbirdere havde Sortmejse på listen, også Kærsanger blev registreret, den var også kun indberettet af endnu en boligbirder. Til lykke til Helene fra DOF Fyn, der er et gavekort på vej, og tak til alle for deltagelse.
Kærsangeren optrådte på to af efterårets boligbirdinglister. Den er for de fleste ret svær at få på matriklen. Foto: Søren Gjaldbæk.
Når der blev set så mange arter af boligbirderne skyldes det, at en enkelt af deltagerne - Søren Bøgelund - bor i Gulstav, og det er som de fleste ved en superlokalitet. Søren har indberettet ikke mindre end 162 arter, de 45 af disse var han alene om - boligbirding er ikke en sport, hvor man skal konkurrere mod andre end sig selv! Jeg er allerede i gang med at se, om jeg kan overgå mit resultat fra sidste år - meget vil afhænge af, hvordan forårstrækket, såvel dag som nat, udvikler sig.
Kvækerfinken var mere medgørlig i denne vinter end den sidste. 11 af de 17 boligbirdere fik den på listen. Foto: Jane Ditzel.
Solsort og Musvit blev meldt af alle deltagere, i alt 21 arter blev set/hørt fra 13 eller flere af de 17 matrikler, disse arter i skemaet til højre. Kigger vi længere ned af listen kan man bemærke, at Kvækerfinke, som var noget drilagtig sidste vinter optrådte på 11 af de 17 lister. Det samme gjaldt for Rød Glente. Havørn optrådte på 10 af matriklerne - blandt andet undertegnedes tæt på Odense centrum.
Hvis man ikke har bemærket det, så har vi taget hul på 2022. Dermed er der også startet en ny omgang boligbirding, der løber frem til den 30. juni - læs mere her. DOF Fyn opfordrer alle til at deltage.