Af Frank Jensen-Hammer
Indledning.
Dette er en opsamling af den netop overståede forårssæson 2023 på Sydlangeland. Jeg vil henvise for andre detaljer om metodik til min sidste opsummering: Forår 2020-22.
Knortegæs på forårstræk, Tryggelev Nor. Foto: Søren Gjaldbæk.
Link til et regneark med forårets træktal i detaljer: Sydlangeland_2023_Forår
Forårssæsonerne totaler kan sammenlignes i regnearket Sydlangeland_2020-2023_Forår
Opsummering dækning.
Især i april måned har dækningen været bedre end normalt. Dækningen i maj har været mindre, hvilket jeg tilskriver håbløst dårligt trækvejr for lokaliteten dvs. meget vind fra NV, N, NØ, Ø og SØ!
Mørkbuget Knortegås.
Det registrerede træk af Mørkbuget Knortegås har i 2023 været normalt, selvom vejret, specielt vindretningen, har været meget ugunstig. Der har ikke været ret mange timer og dage med vind fra de mest optimale retninger mellem syd og vest. Der har været flere dage, hvor vind mellem nord og nordvest forrykkede trækket mod syd, så observatørerne på Hyllekrog registrerede ret pænt træk. Jeg så da også med stort besvær flokke langt ude mod syd. Tilsvarende har der været ufattelig meget vind fra de østlige retninger, der betød at trækket gik vest om Langeland, hvor jeg med stort besvær kun kunne registrere træk over mod Ærø. På disse dage blev der på Sjælland registreret langt større træk fra Præstø området og nord herfor. I maj er eftermiddags- og aftenobs foretaget med god succes. Se nærmere i regnearket med ture.
Bramgås.
Forårstrækket skønnes at være ret godt dækket, og min tidligere udtalelse, at ”Sydlangeland er uden tvivl et af Danmarks bedste steder at opleve dette forårstræk”, har slet ikke holdt vand. Kun en enkelt meget stor dag den med 123.000 trækkende bramgæs reddede i sidste øjeblik sæsonen. Svanesangen er den samme som for Knortegåsen: Mangel på vind fra retninger såsom: syd-sydvest-vest og i det hele taget meget få frontpassager.
Blisgås.
Det har været en forrygende god forårssæson for blisgåsen med flere gode trækdage.
Ederfugl.
Der er i år registreret flere ederfugle end i de foregående 3 år. Dette skyldes uden tvivl en bedre dækning i hovedtræk perioden, og alligevel smuttede en del forbi på flere udækkede dage ultimo marts – primo april. Dette antal er med ca. 3 timers morgenobs groft skønnet at være mindst 10.000 fugle.
Sortand.
Sortand er set i pæne tal i år, og igen – der har været bedre dækning.
Toppet Skallesluger.
Toppet Skallesluger er set i større antal og forklaringen er den samme som for Ederfugl og Sortand.
Bjergand.
Bjergand er set i normalt omfang, men skønnes ud fra dækningens omfang alligevel at være mindre.
Rødstrubet og Sortstrubet Lom.
Disse to arter er registreret i meget større antal end normalt. Jeg har lidt på fornemmelsen, at dette i hvert fald til dels skyldes en større opmærksomhed fra min side på dette svært tilgængelige træk.
De arktiske vadere (Strandhjejle, Lille Kobbersneppe, Almindelig og Islandsk Ryle).
De registrerede arktiske vadere er mildt sagt ikke nemme at registrere. De trækker ofte højt, til dels langt ude over havet og i et afsindigt tempo. Det er særdeles udfordrende at få bestemt fuglene samt at tælle dem. Men de er der!
I år har jeg ihærdigt prøvet at finde flere af disse, om end succesraten er ret lav. Det er i beskedent omfang lykkedes for Lille Kobbersneppe. Et par dage med lidt Alm. Ryler er set, mens Strandhjejlerne skjulte sig godt. I de registrerede sneppeflokke kan der nemt have gemt sig nogle Strandhjejler! Islandsk Ryle er heller ikke i år set og vil nok kræve langt bedre eftermiddags- og aftendækning og en ufattelig tålmodighed. Det er i hvert fald heldigt, at dette eftermiddags- og aftentræk også byder på pænt træk af knortegæs!
Andre nedslagspunkter.
Se de vedhæftede regneark for detaljer.
Dværgmågen ses i ret pæne antal. Men det kræver en del opmærksomhed at finde fuglene, der ofte trækker et stykke ude over havet i østlig retning. Stigningen i år skyldes utvivlsomt et større fokus på arten.
Sildemågen har i år forekommet i et for lokaliteten hidtil uset antal, 61 fugle, mod tidligere år maks. 3 fugle. Jeg har ingen ide om årsagen til dette. Sildemågerne er kommet relativt tæt forbi sydspidsen og forsvandt i østlig retning. Ved Hyllekrog har de set ganske få!
Splitternen synes at være gået tilbage især med henblik på den bedre dækning.
Rovfugletrækket er som normalt ikke meget at skrive om. Der er en tendens til, at vi ikke rigtig har styr på, i hvilken retning fugle trækker! Nogle observatører noterer ikke retning, andre noterer øst flyvende mens samme fugl er blevet registreret flyvende syd af en anden. Forklaringen er i hvert fald delvist, at hvis man ikke ser fuglen forlade Langeland er det slet ikke sikkert den trækker. F.eks. er der flere trækobservationer fra ”indlandet” Fakkebjerg / Gulstav, hvor man af gode grunde har svært at følge rovfuglene til dørs! Især rørhøge og glenter er noget værre rod! Personligt har jeg set flere havørne ”på træk” i retning mod S – SV. De flyver imidlertid ikke sjældent et godt stykke – flere kilometer – ud over havet (på skarvjagt?) for derefter at vende om, og måske af en selv eller andre at blive registreret som indtrækkende, især hvis man ikke har set den flyve ud!
Rørhøges ”returtræk” i sydlig til sydvestlig retning er mere normalt end rigtigt optræk! Men trækket kan nok kun registreres sikkert fra sydspidsen af Langeland. Man skal også være opmærksom på, at de lokale ynglefugle ofte følger de formastelige trækfugle godt ud af etablissementet.
