Mærkning af fynske glenter med GPS-sendere

Af Per Rasmussen

Rød Glente er jo en art som de fleste kender, og en art der er blevet mere almindelig i Danmark igennem de seneste år. Bare på Fyn er der mindst 30-40 par, og alt tyder på at der stadig bliver flere. 

To, næsten flyvefærdige unger med GPS-sendere. Senderen monteres som en rygsæk på fuglene med seler. Senderen holdes opladt vha solceller.
Bemærk i øvrigt størrelsesforskellen på de to unger. Ungerne spiller død under hele mærkningen, og er derfor nemme at håndtere.
Foto: Per Rasmussen

Rød Glente er dog en art der har et ret lille udbredelsesområde, næsten hele bestanden findes indenfor Europas grænser. Og selv om vi ser fremgang i Danmark, og andre steder i Nordvesteuropa, så går bestanden tilbage i Sydeuropa. Man har derfor fra EU’s side valgt at støtte et projekt; LIFE EUROKITE ( se mere om projektet i linket til højre ) der skal klargøre om der er nogen menneskeskabte trussel der påvirker bestanden. Der er nok ingen tvivl om en del af forklaringen på tilbagegangen skyldes klimaændringer, og det kan der være svært at gøre noget ved her og nu,. Men hvis problemet feks er vindmøller, forgiftning eller trafikdrab er det lettere at gøre noget. For at få et så rigtigt billede af glenternes dødsårsager har man valgt at sætte GPS-sendere på et stort antal fugle. Fordelen ved metoden er at man kan finde fuglene igen når de dør og få analyseret hvad de er døde af. Man har hidtil især mærket unger i rederne i Central- og Sydeuropa, men da bestanden forskydes mod nord og nordvest har det været et ønske fra projektets side at få lov til at mærke unger også i Sverige og Danmark.

Den tjekkeiske klatrer fra team LIFE EUROKITE. Imponerende at se hvor hurtigt og professionelt ungerne blev hentet ned fra rederne!
Foto: Per Rasmussen

Vi udvalgte 9 reder på Fyn, og da alle tilladelser var i orden, blev ungerne mærket af et team fra LIFE EUROKITE, samt repræsentanter fra Zoologisk Museum i København.

For at man kan sætte GPS-sendere på, skal ungerne have den rette alder, hvilket vil sige at de skal være fuldfjerede og næsten flyvefærdige. Da glenterne ikke begynder at yngle helt på samme tid var der også stor aldersforskel på ungerne i de forskellige reder. 

Ungerne blev både mærket med GPS-sender og almindelig metalring. Foto: Per Rasmussen

I en rede var ungerne feks alt for små, læs artiklen om Tåsinges første ringmærkede glenteunger. I 2 reder var ungerne flyvefærdige, mens 2 reder viste sig tomme. Men i de sidste 4 reder havde ungerne den rette alder og det lykkedes at få mærker 9 unger.

Fuglenes bevægelser kan nu følges via en hjemmeside, hvor deres positioner opdateres flere gange i døgnet ( der er ikke offentlig adgang til hjemmesiden ). Og det har allerede giver, i hvert fald mig, flere overraskelser. For det første bliver ungerne i nærheden af reden i op til halvanden måned, hvor de kun tager korte flyveture ud fra redeskoven. Forældrene kommer stadig og fodre ungerne ved reden.

Når ungerne første forlader redeskoven er det forskelligt hvad de gør. Nogle af ungerne bliver i lokalområdet og vender til tider tilbage til reden og overnatter. Mens andre ikke vender tilbage og flyver langt væk.

Det bliver spændende at se hvad ungerne gør når vinteren nærmere sig. Tidligere ville de alle være trukket til overvintring i Sydfrankrig og Spanien, men nu bliver mange jo i Danmark. Vi har dog en ide om at de unge fugle stadig i en vis udstrækning trækker sydpå, men det kan vi siger mere om senere på året. Vi ved dog at de fleste glenter der trækker ud fra Falsterbo i Sverige er ungfugle, så mon ikke det samme gælder for de danske?

 
Hvor glenteungerne befinder sig i skrivende stund, 31.august 2023. Som man kan se er de spredt over et ganske stort område og den første unge har allerede forladt landet. Bliver spændende at følge dens tur mod vinterkvarteret.

Jeg regner med fremadrettet at skrive korte opdaterede artikler, så man kan følge med i hvad der sker med ungerne, og til næste år er det tanken at få mærket endnu nogle danske kuld.