Nu har vi mistet mere end 5 mio. fugle i landbrugslandet

Niels Andersen har endnu engang lavet en statusoversigt over fuglene i landbrugslandet - artiklen, som ses nedenfor, kan også hentes som pdf-fil her.

Mens vi venter på afhandlingen om hvor mange fugle, der har været gennem de seneste 200 år, prøver Niels Andersen at beregne tabet af de mange folkekære fuglearter i landbrugslandet. Det sker på baggrund af opdaterede tal til beregningen.

For godt tre år siden havde vores medlemsblad Fugle & Natur i februarnummeret 2018 som hovedhistorie, at 3 mio. fugle er forsvundet fra agerlandet. Det var en historie, der havde sin rod i min årlige rapport om Vibeforår i landbrugslandet, det år kaldet Vibetørke. Her havde jeg på baggrund af bestandsudviklingen for de 22 fuglearter, der i punkttællingsprogrammet er defineret som agerlandsfugle beregnet, hvor mange individer, der var forsvundet siden 1976, hvor punkttællingerne påbegyndtes herhjemme. Fra dette basisår sættes for hver art bestandsindekset til 100, og hvert år derefter beregnes så udviklingen i forhold til det. Jeg satte bestandsindekset op imod det kendte antal af arterne, nemlig de tal, der angives i den videnskabelige rapport 176 fra DCE ”Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark, Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet” fra 2015. Dermed regnede jeg frem og tilbage og nåede til resultatet, at næsten 3 mio. fugle er forsvundet fra det åbne land, altså landbrugslandet. Det blev en stor historie da det blev kendt via pressemeddelelsen fra DOF. Tallet var stort og skræmmende, og samtidig så let at huske, at det blev en del af tankegodset hos mange, også politikere.

Viben viser omsorg for sine unger, men viser vi omsorg for Viben? Billedet er taget af Carsten Friager, som gav mig lov at bruge det til mine Vibeartikler.

For et år siden kom så den reviderede danske rødliste, og ud af de 22 landbrugsfugle har nu 6 af disse fundet vej ind i på rødlisten. Det er i sig selv skræmmende, at ikoniske arter som Agerhøne, Vibe og Sanglærke som vi troede var så almindelige, at der ikke var grund til bekymring, nu har så så negativ bestandsudvikling, at de bliver betegnet som truede.

Sådan er rødlistesystemet opbygget.

Samtidig er der kommet en ny artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet i 2019 fra DCE med opdaterede bestandsstørrelser for arterne, og da punkttællingsprogrammet til stadighed leverer nye indekstal hvert år, er det på sin plads at beregne på ny med det opdaterede talmateriale.

Det er en skræmmende beregning! Den viser nu, at vi snarere har mistet mere end 5 mio. fugle i landbrugslandet siden 1976, altså over 45 år.

Sanglærken synger kun foråret ind med en tredjedels styrke i forhold til for 45 år siden. Lydtapetet er blevet hullet. Foto: Poul Brugs Rasmussen.

Jeg har brugt fuldstændig samme beregningsmetode som sidst, nemlig ud fra den aktuelle bestandsvurdering i ynglepar at regne tilbage og finde frem til, hvad bestandsstørrelsen så må have været i basisårets indeks 100. Og så finde forskellen. For 6 af de 22 arter er det et positivt talnemlig 427.000 par, mens det for 16 af arterne falder negativt ud med 3.043.750 par. Omregnet til individer, så har vi summa summarum mistet 5.233.000 fugle derude, hvor landbruget hersker.

Der er altså blevet meget længere mellem de syngende lærker, de voltende Viber, svalernes flyvekunst og Gulspurvens kendte 7-talsremse.

En så massiv tilbagegang på over 60 % af vores Danmarkskort er ikke blot et stort tab for naturen, hvor økosystemerne forsimples, men også kulturelt, for mange af arterne har en forankring i vores kulturhistorie. I de forestående politiske forhandlinger, er det vigtigt udover klimaet også at medtænke naturen. Og her står marknaturen lige for med at sikre opretholdelse af de mange landskabselementer, der som heller kan modvirke de dramatiske fald i bestandene af landbrugslandets fugle. Og her kunne fuglene hjælpes ved at styrke udyrkede landskabselementer som eksempelvis braklagte arealer, levende hegn og ubevoksede skel, træer, vandhuller og vandløb samt bufferzoner omkring disse landskabstræk.

Agerhønen var engang kendt af hvermand. Nu er der kun en tiendedel tilbage. Foto: Poul Brugs Rasmussen.

Landbrugsfuglene
PECBMS har som formål at udarbejde indikatorer for karakteristiske fuglearter, det være sig de almindelige fugle, skovfugle og fugle i landbrugslandet (39 arter). Disse indikatorer indgår i EU’s såkaldte strukturelle indikator ”Population Trends of Farmland Birds”, som er et af EU’s få direkte mål for den biologiske mangfoldighed. Indikatoren opdateres årligt. For Danmarks vedkommende, er artsantallet som det ses, mindre end de 39 arter, da en række arter enten slet ikke findes i Danmark, eller er for fåtallige til at lave indeks for.Viben er i PECBMS’, Pan-European Common Bird Monitoring Scheme, klassificeringssystem som forventeligt at finde under kategorien landbrugsfugle. Dem er der i Danmark 22 arter af. Og i skemaet til venstre ses, at Vibens rødlisteplacering nu deles af 5 andre af disse ”landbrugsarter”, Grebet er således generelt blevet strammet om landbrugslandets fugle, så de på blot 10 år er gået fra ren ubekymrethed (LC = Less Concern) til dagens rødlisteplacering. Det er alarmerende! Bestandsindeks for landbrugsfuglene er ifølge DOF’s årlige punkttællinger faldet med 47 % over de seneste 45 år. Det samme er sket i de øvrige Nordvesteuropæiske lande med højintensivt landbrug. Således indgår herhjemme i kategorien agerlandsfugle (landbrugsfugle) de 22 arter fra skemaet til højre.

                                                                                                                                   Niels Andersen

I 2017 bragte jeg en oversigt over, hvordan vi har mistet knap 3 mio. fugle i landbrugslandet siden 1976. Nu er der kommet nye tal fra 2019. Dels er Indeks justeret, dels er antallet af par i artikel 12-rapporteringen til Fuglebeskyttelsesdirektivet nye. Bruger jeg samme -måske lidt uvidenskabelige- beregningsmetode som i 2017, lander tallet over mistede fugle nu på godt 5¼ millioner. Landbrugsfuglene har hårdt brug for hjælp!

Kilder og supplerende læsning:

• Meltofte, H., L. Dinesen, D. Boertmann & P. Hald-Mortensen in print: Danmarks fugle gennem to århundreder. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift. 115.
• Helge Røjle Christensen: NÆSTEN 3 MIO. FUGLE forsvundet fra det åbne land. Fugle % natur 1, februar 2018, side 3-6.
• Pihl, S. & Fredshavn, J.R. 2015. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark. Artikel 12 rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 44 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 176 https://dce2.au.dk/pub/SR176.pdf
• Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. 2019. Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363.  http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf
• DOF’s punkttællinger. Indeks og tendenser. https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/punkttaellingsprogrammet/indeks-og-tendenser
• Den danske Rødliste 2019. https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/artsgrupperne/hvirveldyr/fugle/
• PECBMS is… Home | PECBMS - PECBMS