Anden runde af DOF Fyns ”spontantælling” løb af stablen den lørdag den 6. juni. 12 af de 14, der deltog første gang var med igen - hertil kom 17 nye deltagere, så vi denne gang var 29 - rigtig fint og tak for indsatsen. Vejret var ikke det bedste for tællerne, idet en ret kraftig blæst gjorde det svært at høre fuglene, eller også fik blæsten dem til at holde bøtte. I alt blev det til 371 indberetninger af sammenlagt 1146 fugle fordelt på 77 arter - så meget for den grove statistik.
Stor Flagspætte blev set på 8 af punkterne, blandt andet i fotografens have: Foto: Jane Ditzel.
Det er klart, at valget af punkter til tællingen spiller en stor rolle for, hvad der bliver set. Som det var tilfældet sidst, har de allerfleste valgt at tælle, der hvor de bor eller tæt på. Lokaliteterne ses på kortet til højre. Så vidt jeg kan se, er der kun to til tre deltagere, som har bevæget sig mere end 3 kilometer væk fra deres matrikel, de to var fordi deres hjemmelokalitet var optaget - vi giver ordet til Niels Bomholt, som havde bemærket, at sidste spontantælling var ”rovfuglefri”:
Nu skulle det være – rovfugle på spontantælling
Michael Bjerregård bekendtgjorde, at han blot ville stikke hovedet ud af døren her i Ulbølle og foretage sin tælling der. Så var den lokalitet jo ligesom optaget, så Lilly tog derfor til Nakkebølle, og jeg kørte de 5 kilometer op til Sibirien til et sted, hvor der altid er en Musvåge at se over skoven. Efter at havde siddet 25 minutter i bilen og ventet på, at en heftig regnbyge skulle drive over, blev uret sat til de obligatoriske 5 minutter. De forskellige almindelige småfugle blev noteret, og efter 4 minutter kom den lokale Røde Glente sejlende henover, smukt med kulsort sky som baggrund. Så var rovfuglen hjemme på tællingen, og uret ringede. De 5 minutter var gået.
Straks herefter skrigeri fra skoven og ud kom 3 Musvåger forfulgt af en prægtig Duehøg. – Ærgerligt, de kom så ikke med på spontantællingen.
Rød Glente kom i bogen i Sibirien, der udover en russisk også er en sydfynsk lokalitet. Foto: Leif Sørensen.
På min egen tælling i Odense måtte jeg undvære Rødstjert - de forlod kassen dagen før, hr og fru Dompap kom på besøg to minutter efter tællingens ophør, og ingen af de mere end 30 Skovspurve i min have viste sig frem i løbet af de 5 minutter. Munk og Gærdesmutte, som jeg normalt hører ”hele tiden” gad heller ikke sige noget. Sådan er vilkårene.
De almindeligste arter - forstået som de arter, der blev registreret på flest punkter - ses til højre. Solsort og Ringdue topper ikke helt uventet listen. Som de fleste ved er Gråspurv trængt i forhold til Skovspurv, som blev registreret på hhv. 7 og 14 punkter.
Solsorten er svær at komme uden om. Foto: Søren Gjaldbæk.
En almindelig art - Rødhals - er åbenbart svær at registrere for tiden - den blev kun set på en af tællingerne. Lars Tom-Petersen pointerede sidst, at Løvsangeren ikke har det særlig godt - den blev blot registreret på 2 punkter - Espe Skov og Tarup Vandmølle. Personligt synes jeg, at der er blevet langt mellem ynglende Sangdrosler i forhold til tidligere; der sang de ofte i mit lokalområde - spontantællingen gav ikke en eneste Sangdrossel. Viben, der som bekendt er truet, blev set ved Egense, fem fugle blev det til. Det er netop ved Egense, at Niels Andersen har samarbejdet med Lehnskov Gods om at beskytte Viben, læs mere om dette her.
Det samlede datasæt er desværre lidt uoverskueligt at præsentere - det ses nedenfor, så kan man selv studere det i en stille stund. Man kan også finde dem på en samlet fil her. Lokaliteterne fremgår af listen til højre.
Vi gentager succesen om et par uger og håber, at endnu flere får lyst til at deltage.
Tekst: Søren Gjaldbæk.
