Af Frank Jensen-Hammer
- og links til efterårstræk 2020-2022 og forårstræk 2020-2023
Indledning.
Dette er en rapport om fugletrækket på Sydlangeland i efterårssæsonen 2023. Ønsker du detaljerne skal du kigge i vedhæftede regneark: Sydlangeland_2023_Efterår. Dette regneark indeholder mange detaljer i delarkene ”Ture”, ”Dato”, ”Uge”, ”10-Dage” og ”Måned”.
Er du mere til at sammenligne trækket med de forrige efterårssæsoner 2020-23, kan du kigge i Sydlangeland_2020-2023_Efterår.
Jeg håber læseren er bekendt de foregående rapporter, så jeg ikke behøver at gentage diverse forbehold og forklaringer:
- Fugletræk på Sydlangeland forår 2020-2022
- Fugletræk på Sydlangeland efterår 2020-2022
- Fugletræk på Sydlangeland forår 2023
Ederfugle på træk ved Dovns Klint. Foto: Esben Eriksen.
Dækning af trækket.
Efterårssæsonen 2023 blev dækket med næsten 700 timer. Detaljer om de dækkede datoer, tidsrum, lokalitet og observatør kan ses i del regnearket ”Ture”. Nedenstående observationstider er som vanligt renset for dobbelte dækninger. Dækningen i 2023 var god og på niveau med tidligere år.
Kvaliteten af det indsamlede materiale.
Det er fuldt berettiget at være meget kritisk overfor kvaliteten af de indsamlede observationer og fremfor alt skal man passe meget på at sammenligne materialet med andre træksteder. Jeg vil gerne knytte nogle få bemærkninger til dette:
- Observatøren.
Vi observatører tæller meget forskelligt og er opmærksomme på forskellige aspekter af trækket (både interesse og evner). Selskab af andre observatører kan både skærpe opmærksomheden, men så sandelig også forstyrre den enkelte observatør. Nogle observatører noterer hver enkelt observation direkte i notesbogen, andre bruger en ”app”, mens andre bare husker, hvad de har set. Nogle gør hjælp af kliktællere i større eller mindre grad, nogle tæller blot dagens tal i en totalsum, mens andre noterer timeantal og andre skriver tider på enkelte flokke / fugle. Der er fordele og ulemper ved hver af disse metoder.
Den enkelte observatør udvikler gennem årene nye evner, mister interessen for nogle typer af træk, mister måske evnen til at registrere noget træk (syn, hørelse, udholdenhed m.v.) samt bliver opmærksom på ny type træk.
Hvor og hvordan placerer observatøren sig i forhold til vejret og det aktuelle træk den enkelte dag? Gider man overhovedet kigge på fugletræk i regn og rusk, lummervarme eller frostvejr?
- Vejret.
Vejret og vinden spiller både på den enkelte dag og ofte i den enkelte sæson stor indflydelse på, hvor mange fugle der kommer forbi. Og igen: Hvor og hvordan placerer observatøren sig i forhold til vejret og det forventede træk den enkelte dag?
- Optællingen.
Mine egne optællinger udgør en stor del af dette materiale, men der er stadig plads til meget bedre dækning, og jeg vil opfordre jer til at deltage mere aktivt med optællingerne. På nogle dage er det umuligt for én person alene at følge med i alt træk, og jeg må ofte nødtvunget prioritere. Derfor kom ud af busken og hjælp med at finde og tælle fuglene.
Visse tider på året og tidspunkter på dagene er dækningen mangelfuld. Der er stadig enkelte observatører, der glemmer / udelader at notere observationstid. Noter gerne tider på de lidt mere fåtallige arter samt evt. timetal.”
Bemærk venligst, at dækningen i 10-11 dages perioderne varierer mellem årene, hvilket til dels kan forklare en del i antallet af registrerede fugle! Standardisering af optællingstid på året, antal timer pr. dag samt tidsrum praktiseres på mange fuglestationer, men ikke hos os. Mange – ja nok os alle – kigger på fugle, fordi det er sjovt og giver mange dejlige oplevelser. Men kunne jeg presse lidt mere ud af vores ”besvær”, ville det være fint!
Forskelle i træk mellem 2022-2023.
Der kan være mange grunde til, at størrelsen af det registrerede træk ændrer sig fra år til år. Selvfølgelig kan årsagen være, at der rent faktisk er en større bestand eller er større trækbevægelser, men ofte hænger det sammen med de ydre omstændigheder (observatør, vejr og optællingen) som beskrevet ovenfor.
For arter med et vist volumen eller er ret nemme at finde, har jeg foretaget en subjektiv vurdering af tendensen for det registrerede træk lokalt på Sydlangeland. Denne gennemgang viser, at følgende arter i 2023 sammenlignet med 2022 er registreret med
- et bedre træk: Mørkbuget Knortegås, Bramgås, Canadagås, Sortand, Pibeand, Spidsand, Rødstrubet Lom, Fiskehejre, Skarv, Strandskade, Strandhjejle, Hjejle, Stor Præstekrave, Islandsk Ryle, Almindelig Ryle, Dværgmåge, Stormmåge, Dværgterne, Tårnfalk, Blåmejse, Bysvale, Digesvale, Stær, Sjagger og Dompap.'
- et mindre træk: Grågås, Ederfugl, Huldue, Ringdue, Vibe, Storspove, Lille Kobbersneppe, Fjordterne/Havterne, Fiskeørn, Hvepsevåge, Rørhøg, Rød Glente, Musvåge, Råge, Misteldrossel, Sangdrossel, Vindrossel, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Bogfinke/Kvækerfinke, Tornirisk, Nordlig/Lille Gråsisken, Stillits og Grønsisken.
En ekstra meget væsentlig bemærkning er, at undertegnede har bemærket, at nogle småfuglearter er blevet væsentlig mere ”sjældne” i de sidste par år. Det skyldes, at de åbenbart har skruet ned for stemmelejet ?♂️! Særlig galt er det for en art som skovpiber! Da jeg samtidig er den, der normalt indrapporterer mest træk fra området, er det ikke så underligt, at sæsontotalen for nogle arter er faldet!
Mørkbuget Knortegås.
Der blev i 2023 registreret flere knortegæs end i sæsonerne 2020-2022. Kulminationen var primo-medio oktober.
Træk af Mørkbuget Knortegås på datoerne 22.-26. september, 28. og 30. september samt 3.-4. oktober 2022 (alle dage med pænt træk) fordelt på timeinterval. Grafen blev også vist i 2020-2022 rapporten. Der manglede tydeligvis observationer for eftermiddags- / aftentrækket, og antydningen af en eftermiddagstop var noget usikker.
En gennemgang af timetallene for 2023 på datoerne 21., 24. og 26. september samt 3., 5., 8.-10., 12. og 16. oktober, (alle dage med pænt træk) viste, at eftermiddagstoppen er markant. Der var pænt mange observationstimer om eftermiddagen. Der trak i alt 34.766 ex. på 5620 minutter.
Bramgås.
Trækket af bramgæs var ganske stort i efteråret 2023 og overgik sæsonerne 2020-22 med over 50%! Den 19/10 passerede over 50.170 på 6,5 timer, men det er jo stadig en halvstille dag sammenlignet med nogle af de bedre forårsdage, hvor det dobbelte nemt kan trække forbi!
Grafen viser, hvorledes Bramgåsens trækker i gennemsnit over 4 år (2020-2023). Trækket begynder så småt primo oktober for så at kulminere medio oktober. De store toppe i november og december skyldes nogle halvgode dage på ret få observationstimer.
Grafen viser Bramgåsens trækforløb fordelt på de 4 forskellige år (2020-2023).
Ederfugl.
Ederfuglen kulminerer primo–ultimo oktober. De pæne toppe i november skyldes måske kombinationen af få observationstimer på få egnede trækdage.
Rødstrubet Lom.
Hvad skete der lige dér! Observationer af V-trækkende (rød-)lommer i temmelig store flokke i oktober-november er tidligere blevet overset af os. Det normale / gamle billede er, at der kommer enkelte fugle eller småflokke forbi på større eller mindre afstand. Men at der på nogle dage kommer pænt store flokke meget højt over horisonten, det er lidt af en øjenåbner! Jeg er blevet opmærksom på dette, da der ved Gedser og i Præstø området hvert år ses store antal, som altså ikke bare er blevet væk på vejen eller er fløjet udenom. Også i foråret 2023 blev jeg opmærksom på dette træk, og mit bud er, at jeg kun har set ”toppen af isbjerget”. F.eks. foregår der sikkert også et stort træk af lommer i december!
De bedste dage var 16/10 222, 11/11 124, 13/11 163, 15/11 240, 17/11 101 og 28/11 164. Min umiddelbare fornemmelse er, at fuglene er meget vanskelige at finde i (næsten) skyfrit vejr, og hvis man står mutters alene!
Strandskade.
Store træk af Strandskade den 3. august 2021 (865 ex., 530 minutter) og den 26. juli 2023(650ex., 540 minutter) fordelt på timeinterval. Dette er et par eksempler på vadefugletrækkets uforudsigelige døgnrytme. Strandskade er ellers også kendt for at være en rigtig eftermiddags- / aftentrækker, men jeg har endnu ikke oplevet dette på Sydlangeland!
Almindelig Ryle.
Almindelig Ryle blev set i pæne antal i 2023. Der var dog slet ikke en rigtig stor dag som i 2021. I år blev maks. 1412 ex. den 25/7.
Rovfugle 2023. 
Rovfugle 2020-2023.
Trækforløbet af spurvehøg i 4 år. Tolkning af disse data vil jeg helst ikke ud i. Er der 3 toppe primo september, ultimo september - medio oktober henholdsvis ultimo oktober - primo november?
Jeg vil gøre opmærksom på, at vi er ret uenige om, hvornår rovfuglene trækker på Sydlangeland. Et par eksempler:
- Musvåge trækket er ofte meget indviklet og svært at følge. Fuglene trækker SV for så at returnere igen og igen, især slemt i dårligere sigt og eller kraftigere vind. Samtidig er det jo nok velkendt, at arten især ved vinde fra V-NV godt kan lide at trække op mod vinden (mod Ærø). Ofte ses skruer af musvåger over land og det er vitterlig svært at følge fuglene. De flyver hid og did. Trækket af musvåger kan også være ekstremt svært at følge i østlige vinde, så kan de trække mod Lolland! Jeg opgiver ofte at følge musvågerne!
- Tårnfalke stopper gerne op på det sydlige Langeland for at fouragere og hvile. De bliver sikkert også nervøse for at forlade land. Visse dage ses der mange omkringflyvende / musende / hvilende på jorden og i buske. Nogle dage er de ikke så meget i ”tvivl” og forlader os hurtigt uden svinkeærinder. Men min opfordring er, at du kun skal notere arten som trækkende, hvis du vitterlig ser den forlade Langeland og ikke kalder den for træk fordi fuglen ”forsvandt”. De kan være ekstremt besværlige!
- Rød Glente er ligesom Musvågen på visse dage virkelig udfordrende. De har det med at flyve rundt på sydspidsen, formentlig fordi de er nervøse ved at forlade land. Og selv om de aktivt forlader Langeland og de ser rigtig ”gode” ud, har jeg i 2023 ved flere lejligheder bemærket, at de sagtens kan vende om selvom de er kommet flere kilometer ud! Flokke over land ændrer desuden ofte flokstørrelse, fordi nye kommer til, nogle går ned, nogle trækker måske, nogle returnerer til baglandet etc.
Ja, det er ikke uden problemer at følge rovfugletrækket, men man kan kun gøre sit bedste.
Bogfinke/Kvækerfinke.
Finker, siskener og irisker havde et dårligt træk på Sydlangeland i 2023. Jeg har medtaget denne graf for bogfinke/kvækerfinke for at illustrere det dårlige træk.
